Da vi stadig var i Dalat besluttede vi os for at leje 2 motorcykler og køre nordpå. Der var nogle vietnamesere som fik vores tasker og så kørte vi ellers bare. Vi tog turen hen over bjergkæden helt op til Laos. En utrolig smuk, men også lang tur. Vi endte med at køre næsten 10 timer om dagen i 3 dage for at nå til Hoi An i tide. Denne tur kommer men en anbefaling men også en advarsel, da vi mange gange, og jeg mener rigtig mange gange, var ude i dyb lort og vi er begge meget taknemlige for at vi står her i dag.

Nå man Hoi An. Hoi An er lidt et turisthelvede. Der er vanvittig mange turister, især hvis man lige kommer fra de lokale omegne. Selve byen er bare en slags markedsplads for turister, med billige kopivare ovs. Byen har engang, inden turisterne, haft masser af charme. Det er der ikke helt mere... Det skal så siges at Hoi An er et fantastisk sted at få lavet skræddersyede jakkesæt og kjoler, da byen har en lang historik indenfor skrædder kulturen. Tager man lidt længere nordpå kan man se marble mountain, som er en slags grottesystemer i nogle minibjerge, hvor der sælges uhyggelige mængder sten af alle mulige sorter.