Dalat er en lille og ikke super spændene by. Der er ikke meget at komme efter som turist, ud over det store aftenmarkedet og nogle enkelte natklubber. Hvis man skal se noget skal man tage uden for byen, da naturen er det mest interessante her. Hvis man vælger at tage sådan en Easyrider tur, som vi gjorde får man set alt det der er inden man kommer til byen, og så er der ikke meget at komme efter her. Hvis man vælger at besøge Dalat så husk lige lidt længere tøj, da det ligger i bjergene og derfor er noget køligere end hvad man ellers vænner sig til. Da vi besøgte Dalat regnede det næsten også hele tiden så husk paraplyen og måske badebukserne.