Chiang Mai er sådan lidt ligesom Herning, der bor vanvittigt mange mennesker der, men byen er til tider ret død. Ikke for at sige den ikke er flot... Byen er bygget op omkring et gammelt og meget stort tempel, som helt klart er et besøg værd. Ellers kan det godt anbefales at leje en motorcykel/knallert og køre op af en af bjergene lige uden for byen. Langs turen op kommer man forbi et flot guldtempel og nogle kejserbygninger, vist nok... Kejserbygningerne kunne vi desværre ikke komme ind og se da vi ikke havde ordentlig påklædning på. Så HUSK HUSK HUSK, i Nord Thailand er de langt mere religiøse end i syden, derfor bliver man smidt ud fra mange templer og andre helligedomme hvis man viser bar hud. Chiang Mai tilbyder også aktivitetsture som kanotur ned af den store flod eller ATV tur gennem junglen. Begge sjove oplevelser. MEN MEN MEN, den helt store ting man simpelthen skal er jungletrek. Jeg har ladet mig fortælle at Umpang Trek, som er en 5 dages trekking tur, skulle være rigtigt godt. Desværre blev vores tur aflyst pga. dårligt vejr så vi kom på en 3 dages tur i stedet. Den var rigtig rigtig god. Vi havde simpelthen de bedste thailandske guider og vi fik virkeligt set lokalsamfundet. Mange af turene tilbyder at man kommer ud at bade med elefanter, hvilket man også gør, men der er mange mennesker så måske en smule overrated, selvom det stadig er sjovt.